Salmene
«Christianes» salmer
Christiane hilser til sin sønn Hans Jørgen med tre salmer (som sannsynligvis er fra Landstads kirkesalmebog); 59, 169 og 170.
Salme 59
Salme 169
Den første strofen går slik:
Igjennem Tidens Plager
Og Verdens sure Nød,
Igjennem Kamp og Klager
Og manger tunge Stød
Jeg har med Gud mig vovet,
Det Prøve-Aar er endt,
Gud være evig lovet
For Hjælpen, han har sendt!
Med denne salmen er det naturlig å tenke seg at hun ønsker å gi uttrykk for at hun har hatt det vanskelig, men er takknemlig for «hjælpen» Gud har sendt.
Salme 170
Den første strofen går slik:
Tiden svinder,
Tiden rinder,
Tiden flyver hastig bort,
Tag dig vare
I din Fare,
Da din Time er saa kort!
O du faar jo ei at vide,
Hvor din Død kan staa vaa Lur,
Tænk paa Evighed i Tide,
Om den ei skal vorde sur!
Norsk bokmål 
English