{"id":582,"date":"2015-05-12T19:31:31","date_gmt":"2015-05-12T19:31:31","guid":{"rendered":"https:\/\/ww2.fjeldskaar.com\/?page_id=582"},"modified":"2021-01-18T17:51:54","modified_gmt":"2021-01-18T16:51:54","slug":"eilif-i-afrika","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/andersen\/matthias\/rudolph\/eilif-i-afrika\/","title":{"rendered":"Eilif i Afrika"},"content":{"rendered":"

Eilif i Afrika<\/span><\/h2>\n

.<\/span><\/p>\n

(skrevet av han selv; tydeligvis p\u00e5 60-tallet)<\/span><\/p>\n

.<\/span><\/p>\n

Du far, fortell om din Afrikareise – det er jo snart 62 aar siden.<\/em><\/span><\/p>\n

Jo, det skal jeg gjerne gj\u00f6re. Det var en reise med mange besv\u00e6rligheter, kan du tro. Det var i 1905 akurat n\u00e5r foreningen med Sverige blev brutt. Boerkrigen hadde sluttet for et par \u00e5r siden. Min onkel Johan Detre Jacobsen og Magnus Martinsen reiste ut til Afrika i 1903. Nu er de d\u00f6de begge to. Onkel d\u00f6de for mange \u00e5r siden, Martinsen, som i de senere \u00e5r kalte sig Hegdahl, d\u00f6de nylig. Jeg og Kruke var i Sandar og fulgte i begravelsen, han var da 95 \u00e5r gammel.<\/span><\/p>\n

Jeg var 18-19 \u00e5r ved den tiden \u00e5 maste p\u00e5 min tante som var irsk av f\u00f6dsel at hun skulle skrive til onkel om \u00e5 skaffe meg jobb der nede, han var i Kimberley diamantbyen. Endelig blev det iorden at jeg kunne f\u00e5 reise. Reisen kostet jo mange penger efter den tid, jeg l\u00e5nte 450 kr i Larvik Sparebank, reisen kostet 350 kr fra Larvik til Captovn, efter nu var det rasende billig. Dengang gik det en rutebaat fra Larvik til Nevcastel Vilson Linien, den gik torsdag kvell. Biletten fik jeg hos H\u00f6eg.<\/span><\/p>\n

#<\/span><\/p>\n

Dagen kom da jeg var f\u00e6rdig for \u00e5 dra av g\u00e5rde. Jeg hadde en vanlig skibskiste og en liten h\u00e5ndkuffert. Tidlig p\u00e5 kvellen hadde jeg vert om bord \u00e5 sett p\u00e5 lokaliteterne, det var s\u00e5 elendig da far fulgte mig p\u00e5 b\u00e5ten kunne jeg ikke vise ham lugaren, da ville han blit forskrekket. Nu gik b\u00e5ten \u00e5 det var kvell og jeg var alene med 2 engelsmenn som sat ved de eneste borde og drak \u00f6ll. De bydde mig ogs\u00e5 men jeg sa neitak. Nu hadde jeg rustet mig p\u00e5 engelsken ved \u00e5 kj\u00f6pe en bok p\u00e5 engelsk norsk, det var en \u00f6rn utenp\u00e5, det var vel den boken di brukte som reiste til Amerika for dit reiste jo mange, den kostet 80 \u00f6re, engelsk hadde jeg ikke noe greie p\u00e5. Nu m\u00e5tte jeg tenke p\u00e5 \u00e5 komme tilk\u00f6is, men k\u00f6iene var usle saker, det var svarte b\u00e5ndjernsrimser i bunn ca. 20 cm fra hverandre, ikke noget senget\u00f6i eller madrasser, jeg tok en del redningsbelter \u00e5 la som madras det var jo hart og knudrete, tok en del belter over mig, kan ikke huske om jeg sov. Vi kom til Arendal ved 5 tiden om morgenen, der gik jeg i land, vi skulle ligge der i 3 timer, jeg var rundt i byen ved kirken \u00e5 s\u00e5 p\u00e5 alle sm\u00e5b\u00e5terne.<\/span><\/p>\n

Nu gik vi fra Arendal, der kom en ung mann med, vi hilste p\u00e5 hverandre og snakket sammen, han skulle til Amerika. Nu skulle vi t\u00e6nke p\u00e5 noget \u00e5 spise til frokost, vi snakket med trisa, her blev vi avvist billetten inkluderte ikke kosten, s\u00e5 den m\u00e5tte vi ordne med selv. Efter meget tinging og b\u00f6nn fik vi kaffe og br\u00f6d. Vi sat p\u00e5 dekket \u00e5 spiste, det gjorede vi hver gang vi fik kaffe, det var pent v\u00e6r. Mandag morgen kom vi til Nevcastel, f\u00f6r jeg gikk i land telte jeg flaskerne som engelsmenderne hadde drukket opp, de sat nemlig \u00e5 drak under hele tiden. Det var 72 flasker \u00f6ll. Nu skulle jeg orientere mig \u00e5 ta toget til London, endelig var jeg plaseret p\u00e5 toget men jeg var i tvil om det kunne v\u00e6re rigtig for det var s\u00e5 fint der med r\u00f6de plydsstoler og benker, folkene var ogs\u00e5 s\u00e5 fine, en spiste bananer det hadde jeg aldrig set f\u00f6r. Jeg lurte p\u00e5 om det var rigtig men nu m\u00e5tte det st\u00e5 til.<\/span><\/p>\n

Det var hurtigtog som gik direkte til London uten stop, her m\u00f6dte en mann mig fra det skandinaviske sj\u00f6manshjem, s\u00e5 det gik fint. Jeg stod stille, det var tomt p\u00e5 perongen. P\u00e5 sj\u00f6manshjemmet var det bra med mat og soverom. Men nu blev det oplyst fra kontoret til b\u00e5tlinien Union Carstel at de som skulle g\u00e5 iland i Africa m\u00e5tte ha 50 pund ca. 900 kr. Jeg m\u00e5tte nu telegrafere til tante om dette, det tok tid f\u00f6r pengene kom, jeg blev i London 1 uke. Imidlertid s\u00e5 hadde den b\u00e5ten jeg skulle v\u00e6re med g\u00e5tt, det var trist. Bestyrerinnen p\u00e5 sj\u00f6mannshjemmet var veldig grei, vi skal fors\u00f6ke om du kan f\u00e5 reise med postbaat for samme betaling. Vi kj\u00f6rte ned til kontoret \u00e5 det gik i orden, men den b\u00e5ten gik fra Sauthamton flere timers reise med toge fra London. Jeg kom inn p\u00e5 toget som gik til Sauthamton, jeg kom dit uten penger, hadde 1 halvkrone 10 \u00f6re og nogen penser. Nu skulle jeg ha med mig skibskisten, den var tung, fik fatt i 2 mann med drakjerre, spurte hva de skulle ha for \u00e5 dra kisten bort til b\u00e5ten. De skulle ha 2 skilling og 6 pence, jeg sa g\u00e5 head, p\u00e5 veien lurte jeg p\u00e5 hvordan dette skulle g\u00e5 uten penger, da var jeg spendt. Nu da vi n\u00e6rmet os b\u00e5ten stod folk \u00e5 ventet p\u00e5 at den skulle g\u00e5 fuldt av folk, jeg s\u00e5 at kisten blev hivd om bord da forsvant jeg i mengden, tror nokk de fik opgj\u00f6r av capteinen, mine 900 kr hadde ikke jeg, capteinen hadde papirer p\u00e5 pengene mine. S\u00e5 nu var det g\u00e5t bra hittil.<\/span><\/p>\n

Det var en stor b\u00e5t som het Grit Briten. Nu skulle jeg finne min lugar det stod p\u00e5 billetten nomer og alting, den fant jeg. Men den k\u00f6ien jeg skulle ha var optat, en koffert stod der. Den tok jeg ned \u00e5 satte min i stedet, s\u00e5 tok jeg en tur p\u00e5 dekket. B\u00e5ten gik utover nu. Det er best du g\u00e5r \u00e5 ser efter kofferten t\u00e6nkte jeg, \u00e5 nu var kofertene byttet igjen. Jeg tok den fremmedes ned og satte min i k\u00f6ia. Nu gik jeg op p\u00e5 dekket igjen, efter en god stund gik jeg ned i lugaren igjen. Men nu var det flere menn der, de spurte om dette var min kuffert. Di var lidt sinte, jeg fandt fram min bilet, da blev de ordnet, han blev flyttet til en annen lugar.<\/span><\/p>\n

#<\/span><\/p>\n

Nu gik dagene p\u00e5 b\u00e5ten, nydelig veir med sol hver dag, det var flere ting di hadde \u00e5 hygge sig med av leker, s\u00e5 spigfisker flyvefisker veldige m\u00e5ker som fulgte b\u00e5ten. Madeira er en stor \u00f6 p\u00e5 vestsiden av Afrika, den var vi indom for \u00e5 kulle. Di bar kullerne om bord i kurver. Nu blev b\u00e5ten plutselig en stor forretning. Handlende av mange slag kom st\u00f6nnende om bord, de solgte papeg\u00f6ier, kanarifugler av mange slag, kurvm\u00f6bler, border i massevis. Rundt b\u00e5ten var det en mengde sm\u00e5b\u00e5ter, de var ungdommer som dykket efter penger som pasjererne kastet i sj\u00f6en. De var flinke til \u00e5 ta dem, jeg kastet min 50 \u00f6ring men den likte han ikke. S\u00e5 var vi f\u00e6rdige \u00e5 la tilsj\u00f6s igjen. S\u00e5 var vi ved ekvator og Neptun kom om bord, de blev huskestue med vannslanger og barbering, og d\u00e5b. Et s\u00e6rlig flot syn m\u00e5 jeg nevne, en stor firmastet skute fulgte oss i flere dager, \u00e5 det kan du tro var et festlig syn. Efter ca. 20 d\u00f6gn kom vi til Cap taun.<\/span><\/p>\n

.<\/span><\/p>\n

Skal jeg fortelle mere? Ja, fortel til du kom helt fram.<\/em><\/span><\/p>\n

Da vi la til kaia stod det en mengde hva de kaller haier der, de viste om at de som kom i land m\u00e5tte ha 50 pund \u00e5 det var mange penger. Di var intereset i et bytte, som di kunne f\u00e5 narret penger ifra. Mine penger var f\u00f6rt over til rederiets kontor, jeg hadde bare en kvitering. Nu var det om \u00e5 gj\u00f6re \u00e5 finne kontoret. Nede p\u00e5 kaia stod et tog, de satte jeg mig i, og det gik et lite stykke. Jeg s\u00e5 mig for \u00e5 fik de til at her var toldbod. Jeg gik ut, s\u00e5 tok jeg mig en tur inn i huset, der var nogen lange bord. Kofferten min satte jeg under et av bordene. Nu bestemte jeg mig for \u00e5 ta turen opp i byen, fikk se flagget til rederiet \u00e5 gik inn p\u00e5 kontoret, de var stadig en person som fulgte efter mig.<\/span><\/p>\n

Den mann som hadde med pengene \u00e5 gj\u00f6re kom ikke f\u00f6r senere, jeg blev anvist p\u00e5 klokken. Nu var det iorden s\u00e5 langt, jeg bestemte meg for \u00e5 hente kofferten. Mannen gik efter mig \u00e5 snakket om en drink, jeg bare gik, fikk kofferten \u00e5 nu var tiden til \u00e5 f\u00e5 pengene. Var inne \u00e5 hentet dem, puttet dem i en lomme jeg hadde inne i genseren. Mannen var efter mig og spurte om jeg ikke skulle ha middag. Tilslut gik jeg med ham. Han tok min koffert \u00e5 satte den i et andet rom, men jeg var v\u00e5ken. Det var uhyggelig \u00e5 se rundt veggene sat menner som s\u00e5 rent apatiske ut. Jeg blev redd, makaronny suppe blev serveret, jeg sat alene, tok noen skjeer av suppen \u00e5 sa til opvarteren at jeg m\u00e5tte g\u00e5 men kom igjen, fik tak i kofferten \u00e5 satte i vei s\u00e5 fort jeg kunne. \u00c5 gla var jeg, nu m\u00e5tte jeg se og f\u00e5 billett til Kimberley. Heldig vis traff jeg en gammel svendske som hjalp til \u00e5 f\u00e5 billett, ordnet skibskisten \u00e5 fik sat h\u00e5nkofferten inn mot en billett, fik greie p\u00e5 n\u00e5r toget skulle g\u00e5, s\u00e5 nu var alt ordnet. Toget skulle g\u00e5 ved 8-tiden. Nu gik jeg inn og barberte meg, s\u00e5 kj\u00f6pte jeg en mende frukt som jeg ikke greide \u00e5 spise opp, apelsiner, Pine apels m\u00e5tte jeg legge i et blindvindu nede ved stasjonen.<\/span><\/p>\n

#<\/span><\/p>\n

Nu gik toget, \u00e5 jeg tenkte det var best \u00e5 ta plassen \u00f6verst, ryggen var nemlig til \u00e5 sl\u00e5 op slik at det blev en liggeplass, tenkte det blev koldt, fik ike hjelpe med luften. Jeg skal si de blev koldt, de bl\u00e5ste jeg trodde det var rene snestormen\u00e5 m\u00e5tte se ned. Men det var det ikke. Toget gik i store svinger det var en skotsmann som hadde lagt skinnerne \u00e5 han hadde for kilometeren. De l\u00e5 p\u00e5 siden, s\u00e5 d\u00f6ren gik opp \u00e5 da bl\u00e5ste det inn. Hver gang jeg sparket d\u00f6ren igjen, fikk jeg krampe og jeg fr\u00f6s. S\u00e5 blev det endelig morgen \u00e5 solen kom, jeg h\u00f6rte bemerkninger om han fryser ikke, han kommer fra nordpolen. Neste natt var det ikke bedre, men vi stoppet en stund p\u00e5 en stasjon for togskiftning, da var jeg ute og varmet meg p\u00e5 et b\u00e5l som negerne hadde, og det hjalp bra.<\/span><\/p>\n

Hele strekningen vi nu hadde reist var bare sand\u00f6rken, med nogen huser langt borte. Nu var jeg kommet til Kimberley, underveis var jeg blit kjendt med etpar stykker. Jeg tenkte det var best \u00e5 g\u00e5 inn p\u00e5 stasjon \u00e5 vexle et pund, t\u00e6nkte det var godt \u00e5 ha noe vexlepenger. 18.00 kroner var mange penger den gangen, man m\u00e5tte fly byen rundt for \u00e5 f\u00e5 vexlet, tenkte det var best \u00e5 ha det klart.<\/span><\/p>\n

Mens jeg var inne p\u00e5 stasjonen for \u00e5 f\u00e5 vexlet, ropte de inn Salong. Da jeg kom ut s\u00e5 jeg dem, de kj\u00f6rte over broen til jernbanen \u00e5 forsvant. Jeg hadde ikke anden adresse end pobov 634, det trodde jeg var en kasse utenp\u00e5 porten eller gj\u00e6rde der huset var, her hjemme var det ikke noe slikt som postboxser. Nu snakket jeg til et poleti, han blev ut\u00e5lmodig med mig, n\u00e6rmest sint. Han plasserte mig i en drosje \u00e5 sa naturligvis at han skulle kj\u00f6re meg til postkontoret for dit kom vi. Der var det h\u00f6ie og lange rekker med boxser og ingen folk. Drosjekj\u00f6reren spurte om jeg hadde n\u00f6kkelen, jeg blev ergerlig \u00e5 svarte p\u00e5 nosk, hva skal jeg med den. Vi visste ikke hva vi skulle gj\u00f6re, vi spurte efter skandinaver, efter flere timer fandt vi en gammel mann. Jeg spurte efter Jacobsen \u00e5 s\u00e5 sa han ju min djekopsen. Det syns jeg kunne ligne \u00e5 sa ja. Nu blev vi anvist til \u00e5 kj\u00f6re til De Beers hovedkontor \u00e5 sp\u00f6rre efter Eriksen. \u00c5 de gik bra, han kom ut \u00e5 sa at Jacobsen spiser middag her rundt hj\u00f6rnet kl 5 hvis du venter her s\u00e5 kommer han. Jeg sa nei, nu skal jeg op til han, forklar kusken hvor han skal kj\u00f6re. Vi kj\u00f6rte mellem Maleiekamp \u00e5 kom frem til vognstallen. Nu akurat stod onkel \u00e5 s\u00e5 efter n\u00e5r den b\u00e5ten jeg skulle vert med kom til Captaun. Den b\u00e5ten jeg reiste med var postb\u00e5t. S\u00e5 nu var jeg fremme i diamantbyen Kimberley, der var kunn en stor industri, De Beer gruber.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\" \u00a0\"\"<\/p>\n

De Beers hovedkontor i Kimberley (i midten), bilde fra ca. 1902<\/span><\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Fortell lidt om livet i selve byen og livet der.<\/em><\/i><\/span><\/p>\n

Byen var delt i tre deler, efter stand og stilling kan man si. De bodde efter som de hadde r\u00e5d til. De var et stort torv med stor torvhall, de var\u00a0stor torvhandel med masse frukt av forskjelligt slags; druer, pineapels, ferskener, epler m\/m. I torvhaller var de musik hver l\u00f6rdag \u00e5 da var de mange folk her som spaserte rundt i en stor ring \u00e5 pratet \u00e5 spiste frukt. N\u00e5r b\u00f6nnerne kom til byen hadde de sv\u00e6re vogner maken til dem de brukte i America under emigrasjonen. Di kalte dem for skonnerter, for \u00e5 trekke disse vogner bruktes vanlig 16 til 18 sv\u00e6re okser med veldige horn, t\u00e6nker de m\u00e5lte 1,5 mtr. De blev plaseret p\u00e5 torvet der l\u00e5 disse sv\u00e6re dyrene, et syn \u00e5 se. Rundt torvet l\u00e5 gran hotel, posthuset, tauh\u00e5l, poletistasjon, og ellers forretninger.<\/span><\/p>\n

Her i Kimberley var verdens st\u00f6rste hull som i sin tid var gravet op med spade og hakke og halet grunnen op med tauer. De er et syn \u00e5 se hvilke anstrengelser mennesker kan gj\u00f6re for muligens \u00e5 finne de st\u00f6rste loddet. Det var mange kirker i byen, frelsesarmeen var der, de hadde m\u00f6ter ute i byen hver l\u00f6rdag. \u00c5 der kunne komme en mann antagelig misjon\u00e6r \u00e5 kunne plasere sig midt i trafikken hvor det var mange folk \u00e5 tale evangeliet. Det imponerte mig meget. Byens inbyggerantal skulle v\u00e6re ca 30 000 hvite, men det var en mengde sorte. Den gang diamanten blev opdaget kom folk fra alle verdens kanter, s\u00e5 her var i sandhet en blandet befolkning.<\/span><\/p>\n

Nu var det \u00e5 tenke p\u00e5 at f\u00e5 noget arbeide, men jeg var s\u00e5 syk, hadde frosset meget p\u00e5 toget. Det kunne jeg ikke fortelle hvor syk jeg var, men m\u00e5tte pr\u00f6ve \u00e5 v\u00e6re i vig\u00f6r hver dag. Nu var det iorden med arbeide, men m\u00e5tte til doktoren \u00e5 bli unders\u00f6kt at jeg var frisk, det gik iorden. Jeg skulle bejynne p\u00e5 elektrikerverkstedet som mekanikker. Det gik bra, jeg fik 1 pund eller 18,26 \u00f6re pr dag, \u00e5 de var jo fint. Hjemme her tjente de kr. 3,00 pr dag, \u00e5 s\u00e5 var det fint \u00e5 lett arbeide. Det var lidt vrient med sproket, men det gik bedre efter hvert. Glemte \u00e5 fortelle at her nede d\u00f6r man av lungebetennelse p\u00e5 3 dager. En steder \u00e5 bo m\u00e5tte jeg f\u00e5 ordnet, jeg fikk rom i Tranwalroad no. 60. dette syns jeg h\u00f6rtes romantisk ut. Good H\u00e5p hotel, de bodde flere nordmend der, det var ikke hotel i vor formening, det var et deilig murhus p\u00e5 en etasje, vell \u00e5 merke murhus, det var mest blikhus. Dette hotellet l\u00e5 like ved Kimberley \u00e5pne mine verdens st\u00f6rste hull. I De Beers arbeidet ca 18 000 hvite t\u00e6nker jeg, like mange negre.<\/span><\/p>\n

#<\/span><\/p>\n

Vi holdt os selv med kosten, forgen (?) kokte vi det mest i g\u00e5rden under pepertrerne, sat ute \u00e5 spiste, tok frokost med oss, the kokte vi p\u00e5 arbeide. For kvellen spiste vi middag p\u00e5 restaurant, den var grekere som drev. Der var vanlig 7-8 retter, lidt av hvert slag, poteter som apelsinternenger, di spiste ikke meget i varmen. Solen skinner hver dag, vi hadde reinveir en halv time p\u00e5 2 aar, men da kan du tro det regnet. F\u00f6r reinv\u00e6ret kom, var det ufyselig varmt, vi bl\u00e5ste svette av nesen. S\u00e5 kom enn ganske liten sky i horisonten. Jeg tenkte p\u00e5 beretninger om Elias p\u00e5 Karmel bjerg. Skyen kom nermere, nu var den like over oss, nu kom st\u00e5lishagel sv\u00e6re som dueegg. Det blev s\u00e5 koldt, vi satte p\u00e5 parafinlamper for \u00e5 varme oss. Nu kom regnet, du kan tro det p\u00f6set ned, det regnet 2″ p\u00e5 20 minutter.<\/span><\/p>\n

I byen er rennestenerne 1,0 mtr dype og 1,0 mtr brede med sm\u00e5 broer over. Det er i de gater som vannet kommer. Du vet lannet er s\u00e5 flatt, elven som g\u00e5r n\u00e6r Kimberley har en b\u00f6lge p\u00e5 6 fot, den ruller nedover \u00e5 tar med sig alt som st\u00e5r i dens vei. Det er en stor plage med gresshopper, de er store \u00e5 flyr som store skyer, de er ogs\u00e5 noen sm\u00e5. De blir klekket ut i den varme sannen, disse hopper. Det kan v\u00e6re millioner av dem. Alt gr\u00f6nt som ligger i deres vei blir feiet bort. I havene er det sv\u00e6r jobb \u00e5 holle dem utenfor, di bruker parafinfater som di hopper opi eller de soper med koster, utenfor forretninger er plaseret parafinboxser.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 hotellet var de deilig rom og god seng. Elektrisk lys var de, ikke stearinlys. N\u00e5r det var riktig varmt s\u00e5 blev di s\u00e5 bl\u00f6te at de b\u00f6idde sig ned til bordet. Dette var den egentlige diamantbyen, alt som hette diamanter tilh\u00f6rte selskapet. Hvis du fandt den i din egen g\u00e5rd under gravning, n\u00e5r et hus skulle bygges blev alltid grunnen vasket. Nogen tid f\u00f6r jeg kom der ned, blev det \u00e5pnet et nyt land for diamant gravere. Da stod 6000 mann p\u00e5 linie med 4 pinner for \u00e5 merke op sit feldt som skulle ha en viss st\u00f6rrelse, di satte in pinne i hvert hj\u00f6rne.<\/span><\/p>\n

De hadde nok vert et syn \u00e5 se den starten \u00e5 det jaget, med trette og tyveri fra hverandre. De sorte er exsperter i \u00e5 stjele diamanter, og blir passet n\u00f6ie p\u00e5. N\u00e5r de f\u00e5r arbeide i selskapet s\u00e5 m\u00e5 de m\u00f6nstre for minst 3 m\u00e5neder, i den tiden kommer de ikke utenfor selskapets eiendom, men m\u00e5 v\u00e6re i kompaun de kaller her, spiser, de koker mat og sover, de di skal ha m\u00e5 di kj\u00f6pe i selskapets forretninger. N\u00e5r de er ute i arbeide blir de passet av en formann med revolver i siden. Mineselskapet leiet straffanger av selve staten, folk som var satt inn for en eller anden forseelse. De betalte 1 skilling dagen, men s\u00e5 hadde de ansvaret for at de ikke r\u00f6mte.<\/span><\/p>\n

De er utrolig opfinsomme n\u00e5r det gjelder \u00e5 stjele diamanter, de meste svelger dem eller putter dem i \u00f8rer eller nese. Men de sidste dager de har igjen av sit arbeid kommer de i karantene, de blir grundig unders\u00f8kt \u00e5 f\u00e5r meget lakser olie, alle exkremer blir vasket i maskin. Hvis det lykkes \u00e5 f\u00e5 ut diamanter, selger de dem til private diamantgravere ute ved elven. Disse lever mest p\u00e5 de di kj\u00f8per fra negere. Under arbeide pleier de \u00e5 samle diamanter i en box eller en fille \u00e5 ha liggende f\u00e6rdig i fall de kommer en kraftig storm for da fyker sann som snefokk \u00e5 da fors\u00f8ker de \u00e5 r\u00f8mme, enskj\u00f8nt rundt hele selskapets eiendom er det veldig h\u00f8it pigtr\u00e5d gjerde med stor ring p\u00e5 toppen av pigtr\u00e5d.<\/span><\/p>\n

Det var jo boere som bodde her, de hadde president Kryger, han var meget godt kjendt som en vis mann, \u00e5 det gik mange anekdoter om ham blandt annet en som jeg husker imponerte mig. To br\u00f8dre kunne ikke bli enige om delingen av arven efter foreldrene. De gik til P\u00e5l Kryger, han sa at den eldste kunne dele alt i to like deler, og s\u00e5 skulle den yngste velge hvilken del han ville ha.<\/span><\/p>\n

Det kunne nok v\u00e6re meget andet \u00e5 fortelle, men nu f\u00e5r det v\u00e6re for denne gang.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"\u00a0 \u00a0\"\"\u00a0 \u00a0<\/span><\/p>\n

Dampdrevet skuffe for samling av slagg (til h\u00f8yre; bilde tatt i 1902). Til venstre verdens st\u00f8rste hull.<\/span><\/p>\n

.<\/span><\/p>\n

tilbake<\/strong><\/span><\/a><\/p>\n

\"image_print\"print<\/span><\/a><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Eilif i Afrika . (skrevet av han selv; tydeligvis p\u00e5 60-tallet) . Du far, fortell om din Afrikareise – det er jo snart 62 aar siden. Jo, det skal jeg gjerne gj\u00f6re. Det var en reise med mange besv\u00e6rligheter, kan du tro. Det var i 1905 akurat n\u00e5r foreningen med Sverige blev brutt. Boerkrigen hadde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":493,"menu_order":27,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"no_sidebar.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-582","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/582","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=582"}],"version-history":[{"count":16,"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/582\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8795,"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/582\/revisions\/8795"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/493"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.andersen-slekt.info\/nb_no\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=582"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}